Min historie med PCOS


Jeg vil gerne fortælle lidt om min egen historie med PCOS. Det er jo egentlig en rigtig lang historie, så jeg har forsimplet det lidt.

Jeg gik til lægen som 18-årig, fordi jeg synes det var ret mærkeligt at jeg ikke havde fået menstruation endnu.

Jeg blev henvist til en gynækolog som gav mig diagnosen PCOS. Jeg fik en kort forklaring om, hvad det var, og at jeg nok ville få svært ved at blive gravid på naturlig vis.


Det passede mig fint på det tidspunkt. Jeg havde travlt med at feste og passe min, på det tidspunkt, ret heftige spiseforstyrrelse.




Jeg fik en hormonkur til at sætte gang i min menstruation og så ellers p-piller. Jeg hoppede dog hurtigt af dem igen, da jeg hyppigt havde migræneanfald og derfor ikke måtte være på p-piller.


6 år, en hel masse terapi og en ikke aktiv spiseforstyrrelse, senere møder jeg min nuværende mand. Jeg blev, som en kæmpe overraskelse, gravid 6 måneder efter vi havde mødt hinanden. Vi var ikke i tvivl om at vi skulle have den baby, som på mirakuløs vis, havde plantet sig i min livmoder. Det havde jeg jo fået at vide, ville blive svært. Vi var smaskforelskede og virkelig lykkelige over at skulle være forældre.


Da vi begyndte at ønske os en baby mere, havde jeg læst en masse om PCOS og hvordan jeg kunne få gang i min cyklus igen. Jeg skulle undgå sukker, spise proteinrigt, undgå kulhydrater og helst mælk og gluten. Jeg prøvede ALT! Fastekure, LCHF, Keto, Den medicinske seer og jeg kunne blive ved… Det var guf for min spiseforstyrrelse, der stille og roligt viste sit grumme ansigt igen. Sammen med en masse skyld og skam over at have en krop, der ikke kunne leve op til den overbevisning, jeg havde, om hvad en kvindekrop skal kunne. At få menstruation og blive gravid.


Mit forstyrrede forhold til mad og min interesse for “sund mad”, havde affødt en modstand mod at tage imod medicinsk behandling, fordi jeg havde en overbevisning om, at jeg det var det mest rigtige at blive naturligt gravid. Det var som et fængsel for mig, fordi jeg ønskede så inderligt at blive gravid.


Jeg arbejdede på at få nedbrudt det selvbillede og gik endelig til en fertilitetslæge. Gæt en gang hvad anbefalingen til mig var? Endnu restriktiv diæt...

Hvad lægen ikke vidste var, at jeg allerede var enormt restriktiv og havde en lang og grov spiseforstyrrelse i bagagen. Jeg skammede mig, og jeg påtog mig hele skylden for ikke at blive gravid.


Ved 2. samtale fik jeg metformin. Et insulinregulerende lægemiddel. Det hjalp, og jeg fik en menstruation. Det gav mig ro og jeg kunne stille og roligt tro på, at det kunne lykkes. 3 måneder efter, var jeg gravid.


Jeg er dybt taknemmelig over at det gik som det gjorde og det er et privilegie uden lige. Jeg føler inderligt med dig, der har kæmpet længere eller måske stadig kæmper.


Hvad medicinen ikke havde hjulpet på, var mit forstyrrede forhold til mad og mistilliden til min krop.


Det var her, jeg første gang stiftede bekendtskab med intuitiv spisning. Og det viste sig at jeg SLET ikke var klar til at give slip og lade min krop finde sin naturlige størrelse.


Der skulle lige ét mere vægttabsforsøg med endnu en velomtalt metode til før, jeg blev klar over at det simpelthen var spild af mit dyrebare liv og min tid med mine børn. Jeg kunne mærke, at det endeligt var slut med at kæmpe mod min krop.


Til trods for mange timers terapi og selvudviklingsforløb, var det først da jeg stiftede bekendtskab med begreberne vægtstigmatisering, internaliseret vægtbias og tykfobi, jeg kunne give slip. Det føltes som dominobrikker, der væltede i det smukkeste mønster foran mig, og jeg kunne pludseligt se hvor det hele stammede fra.



Spol frem til i dag, hvor jeg ærligt kan sige, at jeg aldrig har haft det bedre i min krop end jeg har nu. Den er større end den nogensinde har været, men måske har den det så godt nu, fordi den har fået lov til at fylde og tage sin plads. Jeg har privilegier, og det er rart at kunne se det, fordi jeg ikke længere går rundt i en tåge af kropsskam og selvhad. Jeg har kæmpet med spiseforstyrrelse og forstyrret spisning størstedelen af mit liv. Nu er det slut.


Hvor ville jeg ønske, at jeg som 18-årig havde mødt et menneske, der havde den viden, jeg selv har i dag. At jeg i stedet for en restriktiv diæt havde fået hjælp til at lægge den enorme, livshæmmende skyldfølelse fra mig og i stedet fokusere på, hvordan jeg kunne slappe af i min krop.


Det er nemlig muligt at leve et godt liv med PCOS. Og det er muligt at opnå bedring i sine symptomer uden at det skal handle om restriktioner og vægttab.


Jeg ved, at min historie ikke er enestående. Desværre er der rigtig mange, der har været igennem noget lignende.


Hvordan er din historie?


Til sommer glæder jeg mig til at åbne op for tilmelding til mine forløb, hvor jeg kan hjælpe dig med at lægge din historie bag dig og endelig blive i stand til at arbejde på et bedre liv med PCOS.


Det er du værd <3


Kærlige hilsner

Elody – vægtneutral behandler af PCOS